Min rejse føles uendelig lang og dog er det jordiske liv kort.

Jeg finder jo, at jo ældre jeg bliver, jo hurtigere rinder tidens sandkorn ud.Og det ene år, tager det andet, hvor blev de dog af ?

Mon jeg når at lære det som jeg var bestemt for i livet?

For jeg glemte for en tid hvad det var jeg skulle, og nu er timeglasset kun halvt fyldt.

Mit inderlige ønske er at du må prise hvert et sandkorn der er dig forundt i livet.

Med kærlighed til jorden og livet, må det lyse stærk i dig.

Til evig tid også når det sidste sandkorn er væk.Og evigheden begynder.

Mizz Lillys bøn